Sidste børnedage i sommerferien

tirsdag 30. juli 2024 - onsdag 31. juli 2024

I kan nå det endnu – sjove og aktive Børnedage

I år har vi hele 12 børnedage i sommerferien, fyldt med sjove aktiviteter for hele familien. I kan gå på skattejagt rundt i haverne, spille kongespil og kroket og riste skumfiduser. Børnene kan blive ansigtsmalet, fiske perler, skyde med bue og pil og vinde en lille præmie. I kan også køre på ATV ude på marken – hvem er hurtigst? Er det far, mor eller lillebror?

Slip børnene – og barnlige sjæle – løs på de 6 sjove legepladser. For de små er der Børnegården med sin træbondegård med små huse og træ-dyr som alle har et navn og en lille historie. Tarzanbanen er populær hos de større børn, med forhindringsbanen som går gennem den unge egeskov. Naturlegepladsen byder på balance udfordringer, vippe, gynger mm. Gårdlegepladsen har en kæmpestor sandkasse og landbrugsmaskiner – her bor også hønsene og duerne. Tumlegården er en indendørs legeplads med klatrevæg og legeland.  Pedaltraktor-banen er flyttet udenfor, hvor børnene rigtig kan køre om kap.

I kan også fodre fisk og dyr, ride på æsel og klappe alle de søde dyr. Husk, børn på Birkegården kan godt blive beskidte, så lad ikke børnene tage deres pæneste tøj på!

Sommerferiens sidste Børnedag den 7. august er Børnekunstnerdag, hvor vi har kreative workshops ud over alle aktiviteterne fra Børnedagene. 

Program for Børnedagene i sommerferien: Læs her!
NB: Det er en god idé at tage små kontanter med til de aktiviteter, som koster lidt, det kan være svært at bruge MobilePay. Vores mobilnet ikke er så godt, da vi ligger mellem 5 master. Kun Telenors net er rimeligt. Men I kommer også for at slappe af …