fbpx

Legepladserne
Slå dig løs på vores 6 megasjove legepladser

Tarzanbanen

Tarzanbanen er en forhindringsbane, hvor forhindringerne primært er lavet af dæk. Tarzanbanen er lavet i en del af den unge egeskov, og den blev åbnet i 2015. Her er også borde/bænkesæt. Tarzanbanen er opkaldt efter vores afdøde kronhjort Tarzan.

Børnegården

Her er en træbondegård med små huse. Der er trædyr, som børnene kan flytte rundt på og lege, at det er rigtige dyr. Hvert dyr har et navn og en lille historie. Børnegården er designet af Farmorhuset/Annette Andersen – Læs mere om Farmorhuset.

Naturlegepladsen

På Naturlegepladsen er der forskellige balanceudfordringer som en stor klatrestamme, balancestammer, vippe, gynger mm. Der er opstillet borde/bænkesæt, hvor I kan spise jeres medbragte mad.

Gårdlegepladsen

Gårdlegepladsen er en kæmpe stor “sandkasse” med traktorer og landbrugsmaskiner. Her er også gynger, legehuse og borde/bænkesæt, hvor I kan spise jeres medbragte mad. Her er også et hønsehus, hvor der bor duer og små Mille Fleur høns. Området ligger ved siden af Tumlegården og tæt ved Café Klokkeblomst.

Tumlegården

Tumlegården er en indendørs legeplads med klatrevæg, klatretræ og et lille legeland.

Pedaltraktor-banen, som plejer at være i Tumlegården, er flyttet udenfor, og her kan børnene rigtig køre om kap.