Vi giver gratis kaffe til mødre på Mors dag
søndag 14. maj 2023
Mors dag – gratis kaffe til mor
Det er mange gange svært at finde på, hvordan vi skal påskønne vores mødre – udover en buket blomster selvfølgelig. På Mors Dag fejrer vi alle de dejlige mødre, og tilbyder mor gratis kaffe i Café Klokkeblomst, og kl. 13.30 har indehaver Merry Sørensen havevandring. For at der også er noget for far, står ATV’erne klar ude i marken fra kl. 13-15.
Inviter din mor med i Birkegårdens Haver på Mors Dag, og få en skøn oplevelse med alle havens blomster, sammen med hende!
Vi har 5 skønne og meget forskellige haver at gå på opdagelse i – her er Danmarks største japanske have, den farverige Dansk/engelske have, den lærerige Klosterhave, Permahaven som er en selvforsyningshave og Præriehaven – som dog først er et prægtigt syn fra slut juni.