Vi giver gratis kaffe til mødre på Mors dag
søndag 11. maj 2025
På Mors Dag hylder vi alle de fantastiske mødre og tilbyder gratis kaffe til dem i Café Klokkeblomst.
Tag din mor med til Birkegårdens Haver på Mors Dag, hvor vi byder på gratis kaffe til alle mødre, og indehaver Merry afholder en gratis havevandring kl. 13.30. Det kan ofte være en udfordring at finde på, hvordan vi bedst værdsætter vores mødre – ud over en buket blomster selvfølgelig. Til fædre og de eventyrlystne er der ATV-kørsel på marken (fra 40 kr.).
I Birkegårdens Haver kan du forkæle din mor med en tur rundt i de smukke haver, hvor I kan se på 10.000 tulipaner, narcisser, vores betagende rododendron, de blomstrende magnoliatræer og ikke mindst se de meget smukke og eftertragtede Cornus Kousa-træer i blomst.
Få jer en skøn og hyggelig oplevelse. Vi har fem vidunderlige og meget forskellige haver at udforske, herunder Danmarks største Japanske have, den farverige Dansk/engelske have, den duftende Klosterhave med krydderurter og lægeurter, Præriehaven – som først for alvor blomstrer fra slutningen af juni – samt Permahaven, der fungerer som en selvforsyningshave.
Cafeen tilbyder en frokosttallerken til 149 kr. på denne dag.
Vi holder åbent fra den 17. april til den 14. september samt igen i uge 42 og op til jul. I sommermånederne har vi åbent fra kl. 10-18.
Vi glæder os til at se jer i de smukke og skønne forårshaver.
Med venlig hilsen
Birkegårdens Haver