Børnedyredage i Birkegårdens Haver

lørdag 06. september 2025 - søndag 07. september 2025

Birkegårdens Haver elsker dyr og ønsker at fejre den glæde, vi får fra vores elskede kæledyr.


Børnedyredag er en helt særlig begivenhed, hvor du kan komme og hilse på forskellige og spændende kæledyr og prøve en masse sjove aktiviteter.


Vi har planlagt en række sjove lege og minikonkurrencer, såsom hønseskidning, vælt en ko og fisk en and. Ude på græsplænen kan du køre ATV og der er også mulighed for at deltage i fodring af både fisk og dyr, hvor du kan være med til at give Birkegårdens dyr mad.

Hvis du ikke selv har et kæledyr, er dette en fantastisk mulighed for at se og komme tæt på forskellige dyr. Måske finder du inspiration til, hvilket kæledyr du drømmer om at få i fremtiden. Husk blot at spørge ejerens tilladelse, inden du rører ved deres dyr.

Program for Børnedyredagene: Klik her!

Praktisk information til dem der gerne vil udstille deres kæledyr:
Alle kæledyr skal være i snor eller i en kasse. Det er ejerens ansvar at sørge for, at kæledyret ikke skader mennesker eller andre dyr.
Tidsrum: Du skal være opmærksom på at eventen er over to dage og at du skal stå og vise dit kæledyr frem i tidsrummet fra kl. 10 – 15 på begge dage.
Tilmelding: skal ske på mail: bh@birkegaarden.dk senest den 30. august. Det er gratis for udstilleren + 1 person ekstra at komme ind.
Mad og drikke: Der er mulighed for at købe mad og drikke i vores café.

Vi glæder os til at se dig og dit kæledyr til en dag fyldt med sjov og glæde!

De varmeste hilsner
Birkegårdens Haver