Hundedag på mors dag
Søndag 10. maj 2026
Kære hundevenner
Vi glæder os til at invitere jer til en festlig Hundedag på Mors Dag, søndag den 10. maj.
I maj måned bliver vejret mildere og midt i alt det grønne der er sprunget ud, dukker farverige blomster op hver eneste dag. Det er en perfekt tid til en dag i selskab med vores firbenede venner.
Så tag din hund med til en dag fyldt med hyggelige oplevelser, hvor både hunde og mennesker kan nyde forårets glæder.
Når I besøger os på en Hundedag, er det også en skøn mulighed for at møde andre hundeelskere.
Hold en velfortjent pause i Café Klokkeblomst, hvor du kan nyde kaffe, te eller et let måltid, mens din hund slapper af.
Udenfor caféen, og rundt omkring i haverne, finder du vandskåle, så din hund nemt kan få slukket tørsten.
I vores butik kan du desuden finde spændende ting, gaver og lækkerier for hundeelskere.
Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
OBS! Kommer du på en ikke-hundedag, tilbyder vi særlige parkeringspladser i skyggen til biler med hunde, og der er mulighed for at lufte hunden på marken. Rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne. Førerhunde er naturligvis altid velkomne!
Vi har også Hundedage: Den 27. maj, 14. juni, 12. juli, 16. august, 12. september, 11. oktober, 27. november samt 4., 11.,18. og 29. december.
Vi ser frem til at se dig og din hundeven!
De bedste forårshilsner
Birkegårdens Haver