Hundedage i Birkegårdens Haver
Tag din firbenede ven med på udflugt

Kære hundeven

Velkommen til de hyggelige Hundedage i Birkegårdens Haver. På udvalgte dage hele året, er du velkommen til at tage din allerbedste hundeven med på opdagelse i vores smukke haver.

I kan besøge os hele året, møde andre hundeelskere og opleve årstidernes skiften – fra spirende forår og frodig sommer til efterårets gyldne farver og vinterens hyggelige julebelysning.
Det er helt særligt, for både to- og firebenede, at gå side om side og nyde naturen, roen og de stemningsfulde omgivelser.

Undervejs kan I holde en velfortjent pause i Café Klokkeblomst, hvor du kan nyde kaffe, te eller et let måltid, mens din hund slapper af.
Rundt omkring i haven finder du vandskåle, så din hund nemt kan få slukket tørsten.
I vores butik kan du desuden finde hyggelige gaver og lækkerier til både mennesker og hunde.

Af hensyn til alle gæster beder vi om, at hunden altid føres i snor, og at I sørger for at samle op efter den.

OBS! Kommer I på en ikke-hundedag, tilbyder vi særlige parkeringspladser i skyggen til biler med hunde, og der er mulighed for at lufte hunden på marken. Rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne.
Førerhunde er naturligvis altid velkomne!

Vi har Hundedage: Den 26. april, 10. maj, 27. maj, 14. juni, 12. juli, 16. august, 12. september, 11. oktober, 27. november samt 4., 11.,18. og 29. december.

Vi glæder os til at byde dig og din firbenede ven velkommen til en uforglemmelig dag i naturen – fuld af hygge, frisk luft og gode oplevelser.

Masser af hundehilsner
Birkegårdens Have

Lørdag 12. september 2026
September kan være varm og solrig eller regnfuld og dufte af efterår. Men det er altid skønt at tilbringe tid i naturens mange smukke farver og dufte sammen med vores firbenede venner.
Søndag 11. oktober 2026
Sammen med din allerbedste hundeven kan du opleve de uhyggelige og flot udsmykkede haver. Det er en oplevelse udover det sædvanlige for både tobenede og firbenede, at gå rundt og se på hekse, monstre og eventyrfigurer.
Fredag 27. november 2026
Så blev det endelig juletid – og vi åbner årets julemarked med en Hundedag! Sammen med din allerbedste hundeven kan du opleve de smukke og magiske julehaver.
Fredag 4. december 2026
I Birkegårdens Haver holder vi også jul for hunde og deres familie, så tag din hund under armen og kom på besøg i den oplyste Birkegårdens Haver.
Fredag 11. december 2026
Tag din bedste hundeven med til en stemningsfuld tur rundt i vores hyggelige julehaver. Nyd de smukke lys og dekorationer, sammen med andre hunde og hundevenner.
Fredag 18. december 2026
Glæd dig til at se de flotte julehaver og oplev den helt specielle og dejlige julestemning sammen med din firbenede ven.