Sangkor i Birkegårdens Have
søndag 04. juni 2023
På denne skønne søndag får Birkegårdens Haver besøg af Herrekoret Herluf Trolle, vi glæder os meget til at høre de mange kendte klassikere give genlyd i haven.
Lidt om koret
Herrekoret Herluf Trolle – H.H.T. – blev stiftet den 28. oktober 1947 og kunne således fejre sit 75-års jubilæum i 2022. Koret, som har hjemme i Næstved, består af 18 livs- og sangglade mænd, som på vinterens øveaftener synger om svigefulde kvinder og troløse mænd, om skummende øl og vin og om hverdagsdramaer fra fx John Mogensens hånd. Repertoiret er en blanding af kendte og elskede numre og nye og lunefulde melodier, som alle indbyder til at nynne med.
Det er ikke kun koret, der har nogle år på bagen, både medlemmerne og vittighederne, der bliver fortalt, har det også. Men man kan ikke både synge og være sur, og herrekorets medlemmer kommer mere levende hjem, end da de gik ud til en sangaften.
Korets dynamiske dirigent, Jonas Jæger Jensen, terper med tålmod hver mandag, og selv om anden- og understemmer nogle gange forekommer lidt fjernt, ender vi dog med et muntert program. Det glæder vi os til at præsentere den 4. juni.
Program
14.00 Starter koret og synger 10 sange
14.30 Pause på ca. 20min
14.55 Synger korte 10 sange mere
15.25 Måske ekstra numre hvis der ønskes fra publikum
Lidt til ganen fra cafeen
Dagensret og kaffe tilbud
Dagensret: Revelsben med salat – kartoffelsalat – og flødekartoffel kr. 105,-
Kaffe og kage: Kaffe med dagens kage el. lagkage kr. 85,-