Hyggelig Sankthans i haverne

Tirsdag 23. juni 2026

Når midsommeren kommer og dagene er på deres længste, inviterer Birkegårdens Haver til en stemningsfuld Sankthansaften i smukke, grønne omgivelser.

Tag en rolig spadseretur gennem de frodige haver og nyd sommerens farver og dufte, mens aftenen langsomt falder på.
Sankthans er en særlig tid, hvor vi samles, sænker tempoet og deler øjeblikke med familie og venner – og netop det er kernen i aftenen hos os.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at nyde god mad med fokus på sæsonens råvarer, og stemningen sættes med musik af Eric Præst. Når solen begynder at gå ned, samles vi til det traditionsrige Sankthansbål, hvor vores lokale keramiker Mogens Kræmer holder båltale. Fællessangen er anført af Eric Præst og markerer midsommerens magi og fællesskabets kraft.

Program for tirsdag den 23. juni:
Kl. 16.30:
Havevandring med Merry Sørensen.
Kl. 18: Stor lækker Skt. Hans buffet samt kaffe/te og kage.
Kl. 18.30: Underholdning af musiker Eric Præst.
Kl. 21: Bålet tændes, og der holdes båltale af vores lokale keramiker Mogens Kræmer, og efterfølgende synger vi midsommeren ind. 

Pris uden entré: Voksne: 195 kr. Børn: 75 kr. Prisen er inkl. buffet, kaffe og kage samt underholdning. Ekskl. drikkevarer og entré.
Tilmelding: Senest den 20. juni – cafe@birkegaarden.dk.

Sankthans i Birkegårdens Haver handler om nærvær, natur og traditioner – om at være sammen og skabe minder i et smukt og roligt tempo.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en stemningsfuld sommeraften fyldt med lys, varme og fællesskab.

Med venlig hilsen
Birkegårdens Haver