Hundedag i september
Lørdag 12. september 2026
Kære hundeven
Det er altid skønt at tilbringe tid i naturen med vores firbenede venner, især når efteråret byder på så mange smukke farver og dufte.
September kan være varm og solrig eller regnfuld og dufte af efterår. Uanset hvordan vejret bliver den 12. september, så inviterer vi jer til en Hundedag i Birkegårdens Haver, hvor I kan nyde den hyggelige stemning sammen med de firbenede familiemedlemmer.
Det er desuden næstsidste åbningsdag i sommersæsonen, så det er her du skal komme hvis du lige skal nå at se de sidste blomster.
Når I besøger os på en Hundedag, er det også en skøn mulighed for at møde andre hundeelskere.
Hold en velfortjent pause i Café Klokkeblomst, hvor du kan nyde kaffe, te eller et let måltid, mens din hund slapper af.
Udenfor caféen, og rundt omkring i haverne, finder du vandskåle, så din hund nemt kan få slukket tørsten.
I vores butik kan du desuden finde spændende ting, gaver og lækkerier for hundeelskere.
Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
OBS! Kommer du på en ikke-hundedag, tilbyder vi særlige parkeringspladser i skyggen til biler med hunde, og der er mulighed for at lufte hunden på marken. Rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne. Førerhunde er naturligvis altid velkomne!
Vi har også Hundedage: Den 11. oktober, 27. november samt 4., 11.,18. og 29. december.
Vi ser frem til at se dig og din hundeven!
De bedste efterårshilsner
Birkegårdens Haver