Hundedag i juni

Søndag 14. juni 2026

Kære hundevenner

Vi glæder os til at invitere jer til en hyggelig Hundedag i juni!
Når de lyse timer er flest, folder haverne sig ud i de klareste farver og det er oplagt at tage din firbenede ven med på tur.

Når I besøger os på en Hundedag, er det også en skøn mulighed for at møde andre hundeelskere.

Hold en velfortjent pause i Café Klokkeblomst, hvor du kan nyde kaffe, te eller et let måltid, mens din hund slapper af.
Udenfor caféen, og rundt omkring i haverne, finder du vandskåle, så din hund nemt kan få slukket tørsten.
I vores butik kan du desuden finde spændende ting, gaver og lækkerier for hundeelskere.

Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

OBS! Kommer du på en ikke-hundedag, tilbyder vi særlige parkeringspladser i skyggen til biler med hunde, og der er mulighed for at lufte hunden på marken. Rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne. Førerhunde er naturligvis altid velkomne!

Vi har også Hundedage: Den 12. juli, 16. august, 12. september, 11. oktober, 27. november samt 4., 11.,18. og 29. december.

Vi ser frem til at se dig og din hundeven!

De bedste midsommerhilsner
Birkegårdens Haver