Hundedag i juli
Søndag 12. juli 2026
Kære hundevenner
Det er tid til at nyde de skønne sommerhaver, hvor farverige blomster står i fuldt flor, og duften af græs og vilde urter fylder luften.
Den lyse tid bringer liv og farver til naturen, og det er en fornøjelse at se, hvordan hundene reagerer på sommerens lyde og bevægelser omkring dem.
Juli er også en tid, hvor solen varmer godt ned over os, så husk at sørge for, at din hund får adgang til skygge og vand, når I tilbringer tid i haverne.
Når I besøger os på en Hundedag, er det også en skøn mulighed for at møde andre hundeelskere.
Hold en velfortjent pause i Café Klokkeblomst, hvor du kan nyde kaffe, te eller et let måltid, mens din hund slapper af.
Udenfor caféen, og rundt omkring i haverne, finder du vandskåle, så din hund nemt kan få slukket tørsten.
I vores butik kan du desuden finde spændende ting, gaver og lækkerier for hundeelskere.
Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.
OBS! Kommer du på en ikke-hundedag, tilbyder vi særlige parkeringspladser i skyggen til biler med hunde, og der er mulighed for at lufte hunden på marken. Rolige hunde kan passes i billethuset, mens I går tur i haverne. Førerhunde er naturligvis altid velkomne!
Vi har også Hundedage: Den 16. august, 12. september, 11. oktober, 27. november samt 4., 11.,18. og 29. december.
Vi ser frem til at se dig og din hundeven!
De bedste sommerhilsner
Birkegårdens Haver