Birkegårdens Havers 30-års jubilæum
Onsdag 1. juli 2026
Kære gæster
Den 1. juli er det 30 år siden at slog vi dørene op til vores lille besøgshave!
Og det skal selvfølgelig fejres!
Dagens program:
Tiderne er vejledende og med forbehold for forsinkelser eller ændringer på dagen.
13:00 – Ruds Vedby Garden marcherer fra billethuset til festpladsen. Her spiller de en lille koncert på 25 min.
13:40 – Borgmester i Kalundborg, Martin Damm, holder tale.
14:00 – Eagles Cheerleaders Sorø optræder. Herefter kan gæsterne prøve kræfter med små tricks.
14:30 – Skjold Christensen holder tale. Skjold er journalist ved Vestsjællands TV, og har fulgt Birkegårdens Haver gennem mange år.
15:00 – 30 meter langt kagebord a la Café Klokkeblomst. Eric Præst tilsætter hyggelig musik.
16:30 – 30% rabat på caféens specialiteter: stjerneskud, nuggets og kyllingesandwich
Vi har pyntet op med masser af flag og sommerblomster, og børnene kan tage familien med på skattejagt i haverne hele dagen.
Vi vil gerne takke hver enkelt af jer for at være en del af vores rejse gennem årene. Uden jeres støtte og glæde ved at besøge os, ville Birkegårdens Haver ikke være, hvad den er i dag.
Vi glæder os til at fejre denne store dag sammen med jer og skabe flere hyggelige minder.
De bedste hilsner
Merry og Finn Sørensen
Birkegårdens Haver
Historien om Birkegårdens Haver
Der var engang en kone og hendes mand. De boede på et lille husmandssted med malkekøer.
Manden, Finn, ønskede sig en stor sø.
Og en sø skulle han få.
Søen blev udgravet ved et eksisterende vandhul tæt ved stuehuset, derimellem anlagde konen og hendes mand en græsplæne og plantede så smukke blomster omkring den, at de forbipasserende begyndte at stoppe op og spørge om de måtte komme ind og se haven.
Og sådan gik det til, at Birkegårdens Haver slog dørene op for besøgende for første gang den 1. juli 1996.
Siden dengang er én have blevet til 5, og malkekøerne er skiftet ud med klappegeder, kaniner, æsler, høns, får og fugle. Vi har åbnet en butik og en café, bygget legepladser, minigolf og picnicområder.
Men det stadig bare en kone og hendes mand og deres hyggelige haver, du besøger!